Ordensreglerne
Formålet med nedenstående ordensregler er at skabe de bedst mulige forhold for medlemmerne. Ud over de bestemmelser, der er fastsat i grundejerforeningens love, og de servitutter, som er tinglyst på ejendommen, påhviler det medlemmerne at overholde følgende:
A. Grundene
- Med hensyn til hegn & have henvises til gældende deklaration.
- Enhver form for erhvervsmæssigt dyrehold er ikke tilladt.
- Ejeren er ansvarlig for skade på dræn- og vandledninger, og ejeren har pligt til at forvisse sig om, hvor sådanne ledninger findes på grunden.
- Motorredskaber af enhver art (fx plæneklippere, motorsave, kantklippere, hækkeklippere, kompostkværne, pælebor og andre af støjende karakter) må kun benyttesMandag – Fredag mellem kl. 07.00 – 19.00.
Lørdage mellem kl. 08.00 – 17.00
Søn- og helligdage mellem kl. 10.00 – 15.00. - Affaldsplads må ikke anbringes op til vej, sti eller naboskel.
- Affald fra husholdningen skal anbringes i affaldsspande med låg, og må kun hensættes ved havelågen på de for afhentningen fastsatte tider.
- Enhver grund skal være forsynet med husnummer, der tydeligt skal kunne ses fra vejen.
- Vandbassin, damme og lignende skal indhegnes eller på anden måde sikres mod, at mindre børn kan komme dertil.
- Høje træer bør beskæres, således at risiko for stormskader mv. mindskes.
- Den enkelte grundejer er forpligtet til at renholde sin grund i overensstemmelse med gældende deklaration. Såfremt renholdelsen ikke overholdes, kan bestyrelsen få foretaget dette for den pågældende grundejers regning. Bestyrelsen skal give 14. dages varsel pr. anbefalet brev.
B. Veje, stier, friarealer mv.
- Enhver er pligtig at renholde vej og fortov udfor sin grund. Beskæring af beplantning mod veje og stier foretages således, at vej- og stiarealerne kan benyttes i fuld bredde af hensyn til sikkerheden for både den gående og kørende trafik. Over fortov og stier beskæres til en fri højde på mindst 275 cm og over veje på mindst 400 cm. Se vedlagte skitse.
- Bygningsmaterialer, havefliser, gødning mv. må ikke henligge på vej eller fortov udover 7 dage.
- Hunde skal udenfor privat område føres i snor.
- Parkering af lastbiler over 3500 kg, motordrevne redskaber, anhængere mv. er forbudt på veje eller stier.
C. Fællesbestemmelser
- Støjende adfærd er ikke tilladt.
- Der må ikke spilles musik mv. uden for husene eller for åbne vinduer.
D. Overtrædelse
- Medlemmerne er pligtige at efterkomme henstillinger fra bestyrelsen, såfremt ordensreglementets bestemmelser ikke overholdes. Undlader et medlem at efterkomme bestyrelsens henstilling, kan det forlægges på den kommende generalforsamling til debat. Vil grundejeren ikke betale udgiften i forbindelse med renholdelse i henhold til pkt. 10, indbringes forholdet til grundejerforeningens advokat til evt. videre foranstaltning. Grundejeren pålægges også denne udgift. Ovennævnte ordensregler er minimumsregler, hvis der findes andre regler, eks. Kommunen eller politiet, som indskrænker ovennævnte regler, skal disse selvfølgelig overholdes.