Referat fra generalforsamlingen søndag d. 26 april, 2026

Grundejerforeningen Karmstengård

www.karmstengaard.dk

Facebook: Grf. Karmstengård

Referat fra ordinær generalforsamling søndag den 26-04-2026, klokken 15.30

Sted: Ølstykke Bibliotek, Østervej 1A, Ølstykke

 

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
    1. Formanden, Søren Larsen bød velkommen, og takkede de tilstedeværende for deres fremmøde. Efter bestyrelsens forslag blev Svend Åge Sørensen med akklamation valgt til dirigent.
    2. Dirigenten fortæller at indkaldelsen til årets generalforsamling var sket efter forskrifterne.
  2. Valg af referent.
    1. Dirigenten foreslog bestyrelsesmedlem David Havndrup Munch som referent, og denne blev valgt. Herefter blev ordet givet til formanden for beretningen.
  3. Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forgangne år.
    1. Formanden oplyste at bestyrelsen af forskellige grunde kun har været afholdt 4 møder i det forgangne år, hvilket er et lavt antal.
    2. Sommerfesten blev afholdt igen i år, og var en smule anderledes end normalt, i det der ikke var ekstern catering, men at folk selv tog mad med, hvorved bestyrelsen supplerede med salater og brød. Festen var dog stadig en stor success og forventes gentages i 2026. Dertil var der i år ekstern underholdning i form af et lille live-orkester, hvilket folk tog rigtigt godt imod.
    3. Aktivitetsudvalget har i det forgangne år afholdt flere arrangementer. Formanden fortælle at både den årlige legedag og loppemarkedet igen havde set store fremmøder. Specielt loppemarkedet havde været større i år, med god success. Dertil blev der stillet et orienteringsløb op, hvilket også medførte godt fremmøde. Aktivitetsudvalget har udmeldt at der indtil videre forventes at samme arrangementer bliver stillet op igen i år.
    4. Der graves stadig fjernvarmerør ned i store dele af grundejerforeningen, og det bruges der rigtigt megen tid på at håndtere i bestyrelsen, især gennem formanden. Dette gøres for at sikre at der er plads til at alle kan være til stede i grundejerforeningen, og at det er til komme frem og tilbage til alles matrikler. Specielt i forbindelse med snevejret var tingene besværlige. Der er nu en lang række huller som skal fyldes op, og mange som allerede er klaret men som desværre ikke er lavet ret pæne. Formanden fortæller at det er noget som entreprenøren generelt ikke er god til, medmindre man fra grundejerforeningens side følger op på tingene. Men man lærer dem at kende, og de har nu lært at når formanden tropper op, så er der problemer. Derefter rettes tingene oftest op inden for 14 dage, og de bliver løbende bedre og bedre til det. Entreprenøren vil om et års tid fræse asfalten ud omkring alle huller, og efterfølgende vil der blive lagt et visuelt pænere slidlag over. Men dette vil kun blive gjort lige hvor der er gravet, og derfor ikke på hele vejene. Det vides ikke hvornår der laves fartdæmpende foranstaltninger, og de ved heller ikke hvordan det laves, kun at det laves, jævnfør Materielgården ved kommunen. Entreprenøren har endvidere meldt ud at de forventer at være færdige i grundejerforeningen inden vinter, hvilket er før den planlagt tidsplan.
    5. Budgettet for 2025 havde en post med formål om at lave en overhaling af legepladsen (Projekt Rævehøjen), med nye og forbedrede legeredskaber. Det blev ikke udført af forskellige grunde, jævnfør de førnævnte få møder i bestyrelsen i år. David Havndrup Munch har meldt sig som formand for i et Legepladsudvalg, for at sætte mere gang i tingene, hvilket forventes at ske i slutningen af foråret. Der håbes fra bestyrelsens side af, at flere beboere vil komme med input og ønsker til forbedringerne.
    6. Der spørges for salen hvem der betaler for at fikse asfalten efter fjernvarmearbejdet. Bestyrelsen melder ud at entreprenøren betaler for det de ødelægger. Der understreges derudover at kommunen skal ind over hvis der skal asfalteres på hele vejene.
  4. Forelæggelse af det reviderede regnskab for året 2025 til godkendelse.
    1. Kasserer, Johan Hahn, forelagde det reviderede regnskab.
    2. Der har været indtægter for knap 230.000,- hvilket er lidt mindre end budgetteret, da der næsten ingen rykkergebyrer har været. Dertil har det været lidt færre diverse indtægter. På omkostningssiden ligger tallet på omkring 200.000,- i forhold til de budgeterede 320.000,-. Den store forskel skyldes færre udgifter til snerydning end forventet, samt at Projekt Rævehøjen ikke har været startet. Dette har resulteret i et overskud på 31.000,- mod et forventet underskud på 86.000,-. Kasseren fortæller at vi gerne skal bruge flere penge, da det ellers vil resultere i at mastegrunden bliver momsbelagt. Derfor budgeteres der med underskud på 192.000,- næste år.
    3. Alt i alt har vi en fornuftig pengetank, med en egenkapital på 465.000,-, hvilket bestyrelsen fortæller er forholdsvis højt for en grundejerforeningen, og at økonomien derfor at rigtig god.
    4. Dirigenten spurgte om der var spørgsmål til regnskabet, hvilket der ikke var.
  5. Forslag fra bestyrelsen til budget 2026.
    1. Bestyrelsen foreslår et budget på 200.000,- (75.000,- fra 2025, samt 125.000,- fra 2026) til Projekt Rævehøjen, samt en uændret kontingent på 400,-.
    2. Der spørges fra salen hvad der skal laves på legepladsen, om ved man hvor mange som rent faktisk bruger legepladsen, og om kommunen skal godkende den. Formanden svarer at der skal laves en række nye initiativer, og derved opsættes nye redskaber. Vores legeplads er meget gammeldags sammenlignet med andre legepladser, både i nærområdet og længere væk. Bestyrelsen vil gerne have folk med børn ind over projektet for at få gode forslag hvad man skal ændre, men tanken er at få mere moderne legeredskaber, og gerne tiltrække flere børn i mellemalderen (8-12 år). Formanden siger det skifter meget hvor mange der er til stede på legepladsen, men at børneinstitutioner og skoler også bruger den meget aktivt. Dertil fortæller bestyrelsen at legepladsen er privat, og derfor ikke godkendes af kommunen. Det peges dog ud at en ekstern aktør har været inde og besigtige legepladsen i det forgangne år, og der er fortaget certificeret godkendelse af redskaberne. Dette har medført en gennemgang af faldunderlag og beskæringer. Det foreslåes fra bestyrelsen at der kan hentes input fra eksperter for at sikre sig at alt godkendes korrekt. Bestyrelsen fortæller dertil at der siden 2018 netop er blevet betalt 100,- ekstra årligt fra beboerne for at forbedre Rævehøjen, og at der derfor netop er en mængde penge sat af til Projekt Rævehøjen.
    3. Bestyrelsen fortæller at det forventes at snerydningen vil være lidt dyrere i år og at det afspejles i budgettet.
    4. Der afsættes i budgettet 15.000,- til Aktivitetsudvalget. Bestyrelsen understreger at aktiviteter skal godkendes af bestyrelsen før midlerne kan bruges, men at Aktivitetsudvalget har været rigtigt gode til at håndtere midlerne i det forgangne år.
    5. Der afsættes dertil 25.000,- til generelle arrangementer, hvilket ligger på niveau med det forgangne år.
  6. Vedtagelse af Budget for 2026
    1. Budgettet blev godkendt ved akklamation.
  7. Forslag fra Medlemmer.
    1. Ingen yderligere forslag blev fremstillet.
  8. Valg til bestyrelsen.
    1. Flere bestyrelsesmedlemmer var på valg. Formand Søren Kongedam, samt bestyrelsesmedlemmerne David Havndrup Munch og Louise Russell Wredstrøm var ikke på valg. 
    2. Bestyrelsesmedlem og kasser Johan Hahn, samt bestyrelsesmedlem Jesper skytte, ønskede ikke genvalg.
    3. Dorte Funch Nielsen (Violvej 35), samt Martin Lund (Morgenfruevej 1) blev begge valgt ind som nye bestyrelsesmedlemmer, til akklamation.
    4. Suppleanterne Steffen Frier Albrechtsen samt Lars Elm var på genvalg. Førstnævnte havde på forhånd meldt ud til bestyrelsen at han ikke ønskede genvalg, mens bestyrelsen intet havde hørt fra den anden suppleant, og vedkommende var heller ikke fremmødt.
    5. Peter Leith (Orkidevej 12) og Klaus Madsen (Anemonevej 6) blev valgt ind som nye suppleanter til akklamation.
  9. Valg af 2 revisorer og 1 suppleant.
    1. Johan Hahn stillede op som revisor i stedet for Dorte Funch Nielsen, og David Burchhardt (Ej fremmødt) blev genvalgt, til akklamation.
    2. Svend Aage Sørensen (Druevej 2) blev valgt som revisorsuppleant til akklamation.
  10. Eventuelt.
    1. Formanden siger stor tak til Jesper og Johan for deres indsats gennem årene, og bad folk i salen om at rejse sig med tilhørende stor akklamation. 
    2. Der spørges fra salen om man ikke kunne gøre en aktiv indsats mod affald og hundeafføringsposer, da disse kan findes overalt. Beboeren finder dem konstant på sine gåture.
    3. Der spørges fra salen, hvem der skal fikse vejbumpene. Der ønskes dertil et bump på Bellisvej. Det ønskes at bestyrelsen tager en runde i grundejerforneingen, og kigger på hvor de mener der bør være vejbump. Formanden melder ud det er kommunen som skal fikse vejbumpene. Kommunen synes ikke bumpene var ret gode, og vil derfor nok lave en anden løsning. Dertil fortælles det at bestyrelsen vil blive kontakten af Materielgården for råd og input omkring bumpene, men at det dog ikke forventes fra bestyrelsens side af, at vores input vil blive taget ret seriøst. Der fortælles fra dirigentens side af, at problemer omkring genopretning af vejene uden for foreningen også møder problemer, og at Materielgården og fjernvarmefirmaet kaster problemerne frem og tilbage. Formanden understreger igen at han prøver at holde dem i ørene.
  11. Bemærkninger.
    1. Formanden afslutter årets generalforsamling, og siger stort tak til dem der mødte op, omend at han havde håbet på flere fremmødte. Han fortæller at bestyrelsen vil arbejde aktivt på at få Projekt Rævehøjen gennemført i år, og at der håbes på det bedste. Det forventes der vil blive delt papirer ud til grundforeningens medlemmer på et senere tidspunkt, med informationer omkring projektet, samt etb opfordring til at beboererne vil deltage aktivt i projektet, så vi alle kan få det som vi ønsker. Specielt håbes det at familier med små børn vil byde ind.